Truslerne mod skovene

Danmarks skove er truet af nye sygdomme og skadedyr, mere end nogensinde før. I det lange løb har vi kun ét effektivt middel at forsvare skovene med: Faglig viden på højt niveau. Men det går nedad for den faglige viden om skov i disse år.

Danmarks skove er truet af nye sygdomme og skadedyr, mere end nogensinde før. Det skyldes øget trafik og samhandel mellem verdensdelene samt klimaforandringer. Det øgede trusselsniveau må derfor forventes at blive permanent.

De aktuelle og kendte trusler:

• Asketoptørre (en svampesygdom) er i fuld gang i Danmark og kan i værste fald dræbe hovedparten af Danmarks asketræer.

• Visneskimmel (en mikroorganisme) er lige uden for døren (England) og truer lærk, bøg og eg hvis den kommer til Danmark og klimaet bliver vådere og varmere. Vi har allerede nogle af dens slægtninge som indimellem svækker og dræber løvtræer.

• Asiatisk træbuk (en bille) er flyttet fra Kina til Sydeuropa (typisk via træpaller). Den angriber løvtræer. Vi har allerede haft det første fund af billen i Danmark, men heldigvis uden angreb på træer. Men hvor længe vil det vare?

• Egeprocessionsspinder (en sommerfugl) spreder sig fra Sydeuropa mod nord i takt med de varmere somre. Larverne afløver egetræer, men værst er at laverne udskiller store mængder bittesmå hår der kan skade menneskers sundhed.

• Fyrrevednematode (en mikroskopisk orm) er flyttet fra Nordamerika til Portugal. Den kan dræbe nåleskove over hele Europa hvis den spreder sig.

Dette er kun eksempler på problemer som skove, byer og planteskoler i Europa kæmper med lige nu.

Listen over mulige og kendte skadevoldere er meget, meget længere.

Allerværst er de ukendte trusler: Skadevoldere som pludselig dukker op ud af den blå luft. De kan sprede sig og gøre stor skade inden forskere og skovfolk når at finde problemets årsag.  Engang var fx elmesyge, asketoptørre og kastanie-minérmøl sådanne ukendte skadevoldere.

Danmarks mulige forsvar: Faglig viden

Der er vigtige internationale regler ved import af træ, træprodukter og andet plantemateriale. Og Danmark må fortsat medvirke til effektive internationale plantesundhedsregler.

Men ikke alle skadevoldere kan opdages ved nationale grænser. I det lange løb har vi i Danmark kun ét effektivt middel at forsvare skovene med: Faglig viden på højt niveau.

Der skal forskes i sygdommenes og skadevoldernes biologi. Der skal sikres effektive internationale varslingsregler og håndhævelse af gældende regler (fx varmebehandling og destruktion). Og skovejerne skal have den bedst mulige rådgivning om symptomer, skovdyrkning og træartsvalg for at mindske risikoen for omfattende skovødelæggelser.

Men desværre går det nedad for den faglige viden om skov i disse år: Danmarks skovforskning og -formidling er skåret ned til sokkeholderne, og skovbruget taber arbejdskraft og faglig viden hvert år på grund af skovenes dårlige driftsøkonomi.

Problemet er på dagsordenen i regeringens skovpolitiske udvalg. Vi håber at udvalget, og især regeringen derefter, skaber resultater på dette afgørende punkt for de danske skoves fremtid.