Typografens flyvning startede 13.-16. april

Følg typografangrebets udvikling og anbefalinger til bekæmpelse med seniorforsker Hans Peter Ravn, Skov & Landskab.

Det varme vejr fik typografernes flyvning til at begynde 13.-16. april. Især mandag 16. april hvor temperaturerne i Midtjylland nåede op mellem 24 og 25 grader. På Sjælland generede en frisk vind barkbillenes flyvning noget, men middelfangsten i overvågningsfælderne er alle steder nået op på 3-600. De lavere temperaturer siden 17. april har dæmpet flyvningen, men sidst på ugen omkring 26.-28. april forventes vejrudsigtens høje temperaturer og ringe vind, at sætte gang i flyvningen igen.

Fangtræet virker

Ved en kort gennemgang i Grib skov 17. april kunne det konstateres, at fangtræerne med feromon var blevet koloniseret planmæssigt. Kun i enkelte tilfælde havde typograferne også koloniseret nabo-fangtræ uden feromon. Det vil givetvis ske ved næste flyvning. Der forekom ikke angreb på stående træer.

Hvor en stor en del af typograferne har fløjet?

Ved at kikke under barken på stammer, der blev angrebet i juli sidste år, kan man forvisse sig om, at langt fra er alle typograferne, der har fløjet på nuværende tidspunkt. Størstedelen sidder endnu og venter på varmt vejr under barken (og i skovbunden). Det vurderes, at højst 25-30 % af flyvningen fandt sted 13.-16. april.

Kan det stadig betale sig at sætte feromon på fangtræ?

Når angrebet er begyndt, vil billene levere en naturlig produktion af feromon, som vil konkurrere med det syntetiske. Effekten vil derfor nu være begrænset. Lokalt hvor flyvningen endnu ikke er påbegyndt – fx pga. at arealet ligger udsat for vind – vil man dog stadig have mulighed for at styre typografernes angreb ved hjælp af syntetisk feromon.

Hvad betyder det at flyvningen er delt over flere perioder?

Det betyder, at den ny generations starttidspunkt vil være forskelligt. Og dermed vil der være en del spredning på udviklingen, og på hvornår sommerflyvningen af de nye biller vil finde sted. Hvis man styrer sidste frist for modforholdsregler efter den første ”angrebsbølge” vil man ikke komme for sent med udtransporten. Det eneste problem er, at man skal vente lidt endnu – ind til alle de overvintrende biller har været på vingerne – inden man giver startsignal til at påbegynde udtransporten.

Kan man gøre noget nu?

Hvis der er ressourcer til det, kan det give god mening at eftersøge og afmærke angrebne effekter allerede nu. Dels vil man så hurtigt have et overblik over, hvor ny angreb skal opspores, dels vil man kunne følge udviklingen i de først anlagte gangsystemer. Endelig vil man personligt kunne følge med i, hvornår der ikke længere sker en ekspansion i antallet af angrebne effekter, og dermed få starttidspunktet for udtransport.

Forvekslingsmuligheder?

En række andre barkbille-arter har været på vingerne dette forår. Marvboreren fløj allerede da temperaturen kom over 12 grader, men den holder sig til fyr. Fra 28. marts så vi mængder af bleg barkbille og stribet vedborer på gran og sidstnævnte også på andre nåletræarter. Den 16. april blev det i øvrigt også bemærket, at der flere steder var en kraftig flyvning af plettet askebarkbille. Den holdt sig til ask. Typografen har på dette tidspunkt udelukkende holdt sig til rødgran.

Hvor længe er der til udtransport inden næste generation flyver ud?

Når forårsflyvningen sker en måned tidligere end sædvanligt, kunne man måske forvente, at flyvning af den ny generation og dermed den sædvanlige frist for udtransport (1. juli) også rykkes en måned frem. Det er endnu for tidligt at spå om, det helt vil afhænge af temperaturforholdene de næste 6-8 uger. Udviklingen vil blive fulgt, og der vil løbende blive udsendt situationsrapporter.