Udkast til vejledning om udsætninger og biotopplaner

Læs Skovforeningens høringssvar til Skov- og Naturstyrelsens udkast til vejledning om udarbejdelse af biotopplaner og udsætning af fasaner og agerhøns.

I februar sendte Skov- og Naturstyrelsen et udkast til Vejledning om udarbejdelse af biotopplaner og udsætning af fasaner og agerhøns i høring. Skovforeningen har afgivet dette høringssvar:

Overordnede bemærkninger

Vejledningens titel

Indledningsvis mener Skovforeningen, at vejledningen bør hedde: ”Vejledning om udsætning af fasaner og agerhøns samt om udarbejdelse af biotopplaner.” Begrundelsen herfor er, at vejledningen indeholder regler om udsætning af fugle med henholdsvis uden biotopplaner samt en vejledning i udarbejdelsen af biotopplaner. Herudover er der enkelte andre mindre emner indeholdt i vejledningen.

Allerede gennemførte tiltag

Skovforeningen finder det meget problematisk, at ejendomme der allerede har etableret tiltag med mange års varighed ikke godskrives disse, men kun opnår plejepoint herfor. Ordningerne bør etableres på en sådan måde, at ejerne også i fremtiden tilskyndes til at gennemføre tiltag ved frivillighed.

Der er som minimum behov for at give flere point for etablering og pleje af hegn og remisser. Emnet er blevet drøftet i Vildtforvaltningsrådet, og Skovforeningen har haft den opfattelse, at der ville ske ændringer i denne pointtildeling.

Skovforeningen finder ligeledes, at der skal være mulighed for at opnå point til pleje af søer, vandhuller m.m.

Hjemmehørende arter

Skovforeningen finder, at kravet om udelukkende at anvende hjemmehørende træ- og buskarter i vildtremisser og levende hegn er for vidtgående. Da der ikke er tale om en tilskudsordning, skal Skovforeningen foreslå, at kravet til træarter og provenienser er i overensstemmelse med kravene til EU-træarterne.

Tilsvarende er kravet om fjernelse af ikke-hjemmehørende arter i forbindelse med pointgivende vedligeholdelse af disse ikke rimelige. Således vil eksempelvis en vis andel nåletræ (og ikke kun skovfyr) kunne øge værdien af plantningerne i vildtmæssig forstand.

Også på dette punkt bør krav og vilkår etableres på en måde, så frivillige initiativer generelt fremmes til gavn for faunaen.

Anmeldelse af biotopplaner

Skovforeningen finder det heller ikke rimeligt, at biotopplaner hvert år skal anmeldes til Skov- og Naturstyrelsen inden 1. maj, såfremt der ikke er sket ændringer i planen. Skovforeningen foreslår derfor, at der efter anmeldelsen af biotopplanen først skal ske anmeldelse i forbindelse med efterfølgende ændringer af planen. Og hér bør der ikke være en fast tidsfrist.

Øvrige bemærkninger i kronologisk rækkefølge

Side 1

I næstsidste afsnit bør ”naturtyper” ændres til ”natur- og halvkulturtyper”

Side 3

I 1. linje bør ”mest muligt” udgå, idet dette ikke er operationelt. Da der samtidig tildeles point efter hvor spredt biotopplanarealerne er beliggende, er udsagnet ”mest muligt” overflødigt.

I afsnit 4.1. virker opdelingerne noget ulogiske og vanskeligt overskuelige. Skovforeningen skal derfor foreslå en opdeling som følger:

· Ejendomme < 22 ha 7 fugle/ha, dog altid min. 100 fugle

· Ejendomme > 22 ha, men < 100 ha 100 fugle

· Ejendomme > 100 ha 1 fugl/ha

Side 4

I den første figurtekst bør følgende slettes: ”,hvis arealet er mindre end 100 ha”.

Der er således ingen sammenhæng mellem retten til at udsætte 7 fugle/ha og den efterfølgende bemærkning om retten til at udsætte 100 fugle, hvis ejendommen er mindre end 100 ha. Der må nemlig altid udsættes 100 fugle – og hvis skoven er større end ca. 14 ha: 7 fugle/ha.

Det første tekstafsnit på siden er uforståeligt: Enten er afsnittet dækket af indholdet på side 3 (arealer under 22 ha) eller også skal det tilføjes, at det er en ejendom på mere end 22 ha (eksempelvis en skov) med et samtidigt landbrugsmæssigt udnyttet areal på mindre end 22 ha.

Side 5

Sætningen: ”Der kan udsættes……., op til 1 fugl pr ha” bør slettes, da udsagnet vedrører retten til udsætning uden en udarbejdet biotopplan, men afsnittet omhandler ”Udsætning med biotopplan”.

I afsnittet om sammenhængende arealer, der defineres ved den modsatte situation (nemlig hvornår der er tale om adskilte arealer) bør man også nævne sammenhængende arealer, hvor der er bortforpagtet et areal. Hér betragtes sammengængende arealer også som værende adskilte.

Side 7

I eksemplet kræves det, at en sammenhængende ejendom, hvor et areal er bortforpagtet, skal betragtes som 2 arealer, for hvilke der skal udarbejdes 2 separate planer. Dette gælder efter Skovforeningens opfattelse kun i den situation, hvor jagtretten også er bortforpagtet. Hvis ejeren fortsat har jagtretten på det bortforpagtede areal er der vel kun tale om én biotopplan ?!

Midt på siden anføres det, at det er muligt at dele en ejendom i én eller flere biotopplan-ejendomme, ”hvor dette findes hensigtsmæssigt”. Der bør i vejledningen være anført retningslinjer for udnyttelsen af denne mulighed, herunder en beskrivelse af, at det er ejeren, der vurderer, om det måtte være ”hensigtsmæssigt”.

I det efterfølgende afsnit bør 3. linje formuleres: ”… således ikke for opdelte ejendomme, med mindre….”

Med venlig hilsen
DANSK SKOVFORENING

Jan Søndergaard / Hans M. Hedegaard