Usikkerhed om erstatning for de kommende indgreb i løvskovene

Lovforslaget om beskyttelse af flagermus i løvskov er tæt på vedtagelse. Men Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stiller spørgsmål, og det tyder på at Miljøministeriet ikke har forsøgt at få en kompensationsordning godkendt i EU.

Regeringens lovforslag L 153 om ændring af naturbeskyttelsesloven, jagtloven og andre love vedrørende beskyttelse af visse dyrearter skal andenbehandles i Folketinget tirsdag den 12. maj.

Skovforeningen havde foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 22. april, og udvalget stillede på den baggrund en stribe spørgsmål til Miljøministeren. Ministerens svar bringer vi nedenfor sammen med Skovforeningens kommentarer til svarene.

Vores foreløbige sammenfatning er:

  • Miljøministeriet har tilsyneladende ikke forsøgt at få en kompensationsordning godkendt efter EU’s statsstøtteregler, på trods af at blandt Skovforeningen og Naturfredningsforeningen har understreget at dette er et afgørende punkt for fremtiden dyrkning af løvskov i Danmark.

  • Miljøministeren nedtoner forslagets konsekvenser for løvskovdyrkningen i en grad der er åbenlyst ude af trit med virkeligheden.

Ministeren er af Miljøudvalget også blevet bedt om at kommentere Skovforeningens kommentarer.

Spørgsmål 8

Vil ministeren uddybende oplyse, hvor der findes dokumentation for, at EU ikke vil acceptere, at der udbetales økonomisk erstatning til erhvervet, jf. L 153 – svar på spørgsmål 1?

Ministerens svar
Kompensation for at overholde de generelle forbud i lovforslaget vil være statsstøtte i EF-traktatens forstand.

Støtte til jordbrugserhvervene som nationale ordninger kan kun gives efter meget snævre regler.
Fødevareministeriet har over for Miljøministeriet oplyst, at en national støtteordning ikke er mulig i dette tilfælde, hvor der ikke findes en særlig EU-ordning for kompensation, sådan som der findes for Natura 2000-områderne. Miljøministeriet deler denne opfattelse.

Det er derfor ikke muligt at kompensere jordbrugserhvervene for at overholde generelle EU-forbud.

I lyset heraf stilles der derfor forslag om ordninger, der kan lette erhvervene med at overholde reglerne i form af rådgivning, information mv. Og der oprettes støtteordninger for dem, der vil gøre noget mere end det, der umiddelbart kræves.

Skovforeningens kommentar
Det oplyses, at nationale støtteordninger ikke er mulig, når der ikke findes en særlig EU-ordning for kompensation, hvilket der findes for Natura 2000 områderne.

Dette er efter foreningens opfattelse ikke helt korrekt, hvilket ministeren da også signalerer i første sætning af svaret. Her anfører ministeren, at en national ordning vil blive betragtet som statsstøtte i henhold til EF-traktaten hvis der ikke findes en EU-ordning.

Men dette udelukker efter foreningens ikke, at der ydes tilskud. Alle skovlovens tilskudsordninger blev – før ordningerne kom ind under landdistriktsprogrammet – vurderet i henhold til statsstøttereglerne – og godkendt som nationale tilskudsordninger. Det gjaldt f.eks. også for løvtræstøtteordningen.

Så vi finder ikke, at en udelukkelse fra at yde betaling/erstatning for en indført restriktion kan ske på baggrund af ministeren svar. Har ministeriet forsøgt at få en kompensationsordning godkendt efter statsstøttereglerne?
Det er Skovforeningens vurdering, at en kompensationsordning vil kunne godkendes efter EU’s regler om statsstøtte. Det opfordrer vi ministeren til at søge.

At der vil blive indført en ordning, der letter overholdelsen af reglerne via en konsulentordning mindsker ikke ejernes tab ved at overholde restriktionerne.

Spørgsmål 9

Vil ministeren oplyse, om regeringen i givet fald vil kunne vælge at yde fuld økonomisk kompensation til erhvervet?

Ministerens svar
Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 8.

Skovforeningens kommentarer
Se ovennævnte kommentarer til spørgsmål 8.

Spørgsmål 10

Vil ministerenoplyse, hvorfor der ikke vil kunne ydes økonomisk kompensation fra den samlede tilskudsramme, der udgøri størrelsesordenen 12 mio. kr., jf. L 153 bilag 3?

Ministerens svar
Jeg henviser til min besvarelse 8. Den tilskudsramme, som er afsat til opfølgning af lovforslaget, af spørgsmål er som nævnt rettet mod initiativer, som tager sigte på at forbedre levevilkårene for de beskyttede arter ud over, hvad forbuddet mod at ødelægge eller beskadige yngle- eller rasteområder indebærer.

Skovforeningens kommentarer
At ministeren vil yde betaling, hvis en ejer vil påtage sig en yderligere beskyttelse, er efter Skovforeningens opfattelse ikke en begrundelse for ikke at yde erstatning for påførte tab ved den generelle beskyttelse.

Spørgsmål 11

Kan ministeren oplyse, hvor stort et areal de beskyttede levesteder i lovforslaget udgør, og herunder oplyse om disse vil kunne ændres?

Ministerens svar
Som der er redegjort for i lovbemærkningerne, er en meget væsentlig del af de beskyttede arters yngle- eller rastesteder allerede beskyttet af de gældende regler.

Der foreligger ikke opgørelser af omfanget af de yngle- eller rasteområder, hvoraf lovforslaget indebærer en selvstændig beskyttelse. Der er i øvrigt tale om en dynamisk proces, da arter med tiden kan flytte sig fra ét område til et andet.

Det er hensigten med de tilskudsordninger, som agtes bragt i anvendelse, at skabe flere levesteder og øge kvaliteten af de eksisterende levesteder.

Skovforeningens kommentarer
Svaret er efter Skovforeningens opfattelse misvisende. Der er således ikke i dag generelle restriktioner i løvtrædyrkningen. Det kommer i fremtiden på alle mellemaldrende og ældre løvtræbevoksninger. Ministeren skriver selv i udkastet til vejledning om god praksis, hvilke ekstra restriktioner, der er tale om.
De er:

  • Fastholde eller fremme anvendelsen af selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten. Hvor renafdrifter fortsat finder sted, bør de negative effekter minimeres, f.eks. ved at fastholde naturlig opvækst på arealet. Størrelsen på renafdrifter bør kun undtagelsesvist overstige 2 ha.
  • Fastholde eller fremme anvendelsen af hjemmehørende arter og lokalt tilpassede provenienser
  • Tilstræbe jævn aldersklassefordeling.
  • Ved renafdrifter og anden hugst i løvskov bør det sikres, at mulige levesteder for flagermus i skoven ikke isoleres fra resten af yngle- og rasteområdet uanset hugstindgrebets størrelse (eksempelvis bør mindre grupper af træer sikres fysisk sammenhæng til den resterende løv- og blandingsskov)
  • Stævningsskove og andre arealer med gamle driftsformer af væsentlig kulturhisto-risk, biologisk eller landskabelig værdi bør fortsat drives efter de gamle principper. Til gamle driftsformer hører: stævningsskov, græsningsskov, egekrat, skoveng og plukhugst, der ofte vil være kerneområder for bl.a. flagermus.
  • Fastholde eller fremme antallet af gamle træer (ældre end almindelig forstlig om-driftsalder)
  • Der bør efterlades successivt min. 3-5 træer svarende til min.10 m3 ved på roden pr. ha i produktionsskoven til naturlig henfald og død.
  • Det bør tilstræbes, at kontrolleret afbrænding af kvas m.v. ikke påvirker bevoksnin-ger, hvor der kan forekomme flagermus
  • Fastholde eller fremme naturnære og stabile skovbryn med gamle træer og med højt indhold af hjemmehørende arter

Skovforeningen finder, at disse foranstaltninger er yderligere foranstaltninger end de, der er gældende i dag, og de indebærer tilmed indgreb af en betydelig intensitet, hvilket er et historisk brud med den danske skovpolitik.

Spørgsmål 12

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 22/4-09 fra Dansk Skovforening, jf. L 153 – bilag 4.

Miljøministerens svar
Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål 1, hvor jeg kommenterede Dansk Skovforenings henvendelse til udvalget af 30. marts 2009, og mit svar på spørgsmål 8 om kompensation.

Miljøministeriet har under udarbejdelsen af lovforslaget lagt stor vægt på at inddrage såvel landbrugs- som skovbrugserhvervet. Jeg kan bekræfte, at Miljøministeriet derfor allerede meget tidligt i lovprocessen involverede Dansk Skovforening i arbejdet med en vejledning med principper for god praksis for skovarealer med flagermus. Forudsætningerne for vejledningsudkastet har ikke ændret sig siden, og det vil blive færdiggjort i tæt dialog med Skovforeningen, når loven er vedtaget.

Jeg har noteret mig Dansk Skovforenings synspunkter og holdninger. Til efteråret vil jeg indbyde Skovforeningen og andre interessenter til en diskussion af fremtidens skovpolitik. For så vidt angår spørgsmålet om ejendomsskat, så har regeringen allerede i 2006 nedsat jordskatterne for skovbruget med ca. 28 mio. kr. om året.

Skovforeningens kommentarer
Ministeren giver udtryk for, at Skovforeningen allerede kender/kendte vejledningsudkastet. Men dels var  vejledningsudkastet ikke lagt på Folketingets hjemmeside, dels var det udkast, der kort før vores foretræde blev lang på Folketingets hjemmeside 1½ år gammelt.

Skovforeningen har haft en forventning om, at der i de 1½ år var arbejdet videre med udkastet, ligesom Skovforeningen aldrig har godkendt det arbejdsdokument, der 1½ år før var på bordet.

Vi lægger betydelig vægt på, at den endelige vejledning vil blive færdiggjort i en tæt dialog med Skovforeningen. M.h.t. spørgsmålet om kompensation via ejendomsskatterne finder Skovforeningen, at ministerens kommentarer er vildledende, idet den ydede kompensation intet har med en yderligere beskyttelse at gøre.

Baggrunden for den kompensation erhvervet fik i 2006 var efter stormfaldet i 2005, hvor daværende miljøminister udtalte, at man nu skulle finde en kompensation, der også hjalp de skovejere, der ikke direkte var ramte af stormfaldet. Resultatet blev et interministerielt udvalg, der skulle se på skovbrugets økonomiske rammevilkår. Efterfølgende blev det bestemt, at der skulle ske en nedsættelse af skovenes ejendomsskattebetaling.

Den lempelse kan efter foreningens opfattelse ikke efterfølgende bruges til at argumentere for, at en ny restriktion, der bliver indført, og som medfører økonomiske tab, allerede er blevet kompenseret.

Den daværende lempelse gjaldt alle skove (også statens) og både løvtræ og nåletræ. Skovforeningens forslag til kompensation gjaldt kun løvtræarealet for at sikre, at der ikke – som følge af den nye beskyttelse – sker en yderligere forrykning i balancen mellem løv og nål.