Vejledning om beskyttelse af flagermus i skov
Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet vejledningen ”God praksis for skovarealer med flagermus”. Vejledningen er ikke en facitliste for hvordan skovejeren skal drive skoven, men et eksempel på hvordan skovdriften kan tilrettelægges uden at bryde loven.
Danmark har sammen med resten af EU forpligtet sig på Habitatdirektivet fra 1992. Direktivet stiller nogle generelle beskyttelseskrav for at værne om Europas natur.
Derfor vedtog Folketinget i 2009 en lov om beskyttelse af yngle- og rasteområder for en lang række dyrearter. Der indgår også arter der er almindelige og udbredte i Danmark, men som skal beskyttes fordi de er truet på europæisk niveau.
Alle arter af flagermus i Danmark er omfattet af denne beskyttelsesbestemmelse, og mange af flagermusenes yngle- og rasteområder er tilknyttet skov. Derfor har Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet vejledningen ”God praksis for skovarealer med flagermus” om hvad beskyttelsen betyder for skovejerne og hvordan skovejere kan bidrage til beskyttelsen.
Samtidig har By- og Landskabsstyrelsen udarbejdet vejledningen ”Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder”.
Manglen på erstatning er uklog og urimelig
Habitatdirektivets strenge artsbeskyttelse, herunder beskyttelsen af flagermus i skovene, er gennemført som en erstatningsfri regulering. Skov- og Naturstyrelsen oplyser at EU-Kommissionen har forbudt medlemsstaterne at yde erstatning for denne beskyttelse fordi der er tale om en generel lovgivningsmæssig beskyttelse.
Det er både uklogt og urimeligt at ejeren ikke får erstattet de tab som beskyttelsen medfører.
Uklog fordi beskyttelsen ikke er fremtidssikret: En generel og erstatningsfri beskyttelse af yngle- og rastesteder fremmer ikke skovejernes produktion af disse habitater. Og det vil kunne gå ud over fremtidens levesteder for flagermus. Helt uden grund og stik modsat hensigten.
Urimeligt både fordi flagermusene ikke er truede i Danmark. Og fordi én enkelt samfundsgruppe, nemlig skovejerne, kommer til at betale for gennemførelsen af et samfundsmæssigt ønske, nemlig beskyttelse af arter der slet ikke truede i Danmark.
Skovforeningen har været i dialog om flagermusvejledningen
Men nu er artsbeskyttelsen trådt i kraft i Danmark, og der er behov for at formidle hvordan beskyttelsen kan ske i praksis.
Skovforeningen har derfor været i dialog med Skov- og Naturstyrelsen om udarbejdelsen af vejledningen.
Vejledningen giver eksempler på hvordan skovdriften kan tilrettelægges uden at komme i konflikt med lovens beskyttelsesbestemmelser.
Skovejeren kan vælge andre veje
Vejledningen er ikke en facitliste for hvordan skovejeren skal tilrettelægge sin skovdrift i fremtiden, men et eksempel på hvordan skovdriften kan tilrettelægges uden at komme i konflikt med lovens beskyttelsesbestemmelser.
Skovejeren kan vælge at gå andre veje i beskyttelsen. Det afgørende er at skoven bevarer sin økologiske funktionalitet til sikring af yngle- og rastesteder for flagermus.
Det er ikke muligt at skrive et katalog over alle ejerens muligheder for at tilgodese beskyttelsen af flagermus i skovdriften. Men forhåbentlig kan den nye vejledning inspirere skovejerne så beskyttelsen af flagermusene også i fremtiden kan indpasses i skovdriften.