Vi ønsker en sammenlignelig metode og at myndighederne tager ansvar

Dansk Skovforening ønsker et eftersyn af de metoder, der bruges til at måle Natura 2000-skovnaturtypers tilstand. Samtidig er der behov for at målemetoden bliver gennemsigtig og sammenlignelig på tværs af landegrænser. Alene sammenlignelige metoder har værdi for EU. Denne nyhed har den 18. september 2019 været bragt som debatindlæg på Altinget.dk.

Naturdebattører og biodiversitetsforskere har udtrykt forundring over at Dansk Skovforening ønsker et eftersyn af de metoder, der bruges til at måle Natura 2000-skovnaturtypers tilstand. Et eftersyn som også Miljøministeren ønsker.

På Twitter medførte vores ønske om det lovede metodeeftersyn bl.a. følgende reaktion:

@skovforeningen vil have andre (og helt bestemte) forskere med end biodiversitetsforskerne. Og derudover som interessent at få indflydelse på metoderne, tilsyneladende med følgende formål: ”Det skal være muligt at kunne se en udvikling, så man ikke råber vagt i gevær, hver evig eneste gang der bliver rapporteret.”,

-Thor Hjarsen, WWF Danmark.

Det er ikke korrekt. Dansk Skovforening ønsker er et objektivt og retvisende billede af tilstanden og en Natura 2000-planlægning, der entydigt beskriver, hvordan målet om gunstig bevaringsstatus kan nås og hvor lang tid implementeringen tager.

Der er samtidig et behov for at målemetoden bliver gennemsigtig og sammenlignelig på tværs af landegrænser. Alene sammenlignelige metoder har værdi for EU.

Vigtigst af alt er at myndighederne ud fra objektive kriterier tager ansvar for den opgave, der ligger i habitatdirektivets krav om at sikre gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-skovnaturtyperne.

Udgangspunktet for den nuværende danske Natura 2000-udpegning

De ti Natura 2000-skovnaturtyper tæller vores almindelige løvskove af bøg, eg, ask og el. Mange af de skove, der nu er udpeget som Natura 2000-skovnaturtyper i Danmark, er maksimalt omkring 200 år gamle. Det er skove, der er tilplantet på landbrugsjord efter indførelsen af fredskovsforordningen. Skovene er anlagt med et klart produktionsformål, men i Danmark har myndighederne valgt at disse produktionsskove potentielt har mulighed for på sigt at opnå gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet.

Det vil tage mange år før den krævede kontinuitet og skovstruktur, herunder gamle døde træer med en stor diameter, vil indfinde sig i skoven. Parametre der med den valgte metode er afgørende for om Danmark kan eller ikke kan nå målsætningen om gunstig bevaringsstatus for skovnaturtyperne. Parametre der ikke fremmes hurtigere ved at stoppe skovdriften.

Der findes tilmed bevoksninger, der med den nuværende målemetode vil få svært ved at opnå gunstig bevaringsstatus nogensinde. Det kan være bøge- eller egebevoksninger på mager jord, hvor det fx ikke er biologisk muligt at opnå de krævede dimensioner på træerne. De bevoksninger bliver ukritisk nedklassificeret.

Kortlægning af § 25-skov vil give et bedre samlet billede

I skovene findes andre og biodiversitetsmæssig endda mere interessante bevoksninger end de 10 Natura 2000-skovnaturtyper. Der findes bare ikke en registrering af de interessante arealer, der sammen med Natura 2000-kortlægningen giver et samlet billede de danske skoves biodiversitet.

Derfor anbefalede Dansk Skovforening i april sammen med Danmarks Naturfredningsforening daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen at få sat gang i en kortlægning af de naturmæssigt særligt værdifulde skove – de såkaldte § 25-skove. Det er forsat vores anbefaling til miljøminister Lea Wermelin.

Den kortlægning vil give et mere retvisende og komplet billede af biodiversiteten i skovene og et bedre grundlag for en politisk plan og indsats for at beskytte og udvikle biodiversiteten i skovene i samarbejde med skovejerne.