Udlejning af jagt i privat skov

NB. Denne side er under opbygning.

Mange skovejere udlejer jagten i deres skov eller afholder dagsjagter, hvor du kan købe en plads.

Her kan du se et kort og en liste over skove der udlejer jagt.

Bæredygtig Jagt, godkendte hagl og Jagtetik

Du kan her på siden også læse om mærkningsordningen Bæredygtig Jagt, finde en liste over godkendte skovhagl og læse om god jagtetik.

Her skal være et kort med jagtudlejning

Bæredygtig Jagt

Mærkningsordningen Bæredygtig Jagt er et instrument for både større og mindre jagtvæsener og andre aktører til at erklære, at de overholder de lovgivningsmæssige og etiske retningslinjer, der er opstillet for udsætning af fjervildt.

Desuden vil mærkningsordningen være et forum for ”best practise”.

Du kan læse mere om ordningen på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside

Godkendte hagl

Følgende hagl kan du bruge til jagt i skov:

  • Eley Bismuth Forest
  • Eley VIP Bismuth
  • Gamebore Pure Gold Tungsten Matrix Impact – udgået af produktion
  • Gamebore Impact Tungsten Matrix
  • Kent Impact Tungsten Matrix
  • New Scandic Woodshot 2000
  • Danshot – Good for wood – udgået af produktion
  • Gamebore Tinshot
  • Leader Bismuth
  • Venatum Bismuth
  • Kent Tinshot
  • Purdey Bismuth Forest

Haglene er testet

Haglene i ovenstående patroner er afprøvet for skadelige virkninger i træindustrien og er fundet egnet til jagt i skovområder.

Haglpatronerne skal kunne identificeres entydigt af hensyn til køberne og en eventuel kontrol ved afholdelse af jagt. Der findes p.t. ingen andre haglpatronfabrikater, der opfylder vores krav.

Krav til patronerne

Dansk Skovforening har sammen med Danske Træindustrier opstillet disse krav for at haglpatroner med fordel kan anvendes til jagt i skovene:

  • Haglene må ikke skade træindustriens skærende værktøjer.
  • Haglene må ikke misfarve veddet.

Testkriterierne siger ikke noget om en patrons miljøpåvirkninger, giftighed, egnethed til jagt eller lignende.

Foto: Dansk Skovforening

Jagtetik

Hvad er god jagt?

Offentligheden bedømmer jagt ud fra den måde, som jagtens aktører opfører sig på. Alle, som er involverede i jagt, må agere som gode ambassadører for jagten.Derfor bør alle jægere altid være opmærksom på følgende forhold:

  • sikkerhed, jagt- og vildtforvaltningsregler og god opførsel er af afgørende betydning
  • respekter vildtet
  • vær ikke grådig

Blandt jægere har der altid eksisteret et sæt ”uskrevne regler” for hvordan god og forsvarlig jagt skal udøves. I jagtloven refereres der til de jagtetiske regler uden at dette nærmere er defineret i loven.

En fortsat accept af jagt på naturens vilde pattedyr og fugle kræver i et moderne samfund, at jægerne ikke blot overholder jagtlovgivningen, men også udviser god jagtmoral og dermed respekterer jagtens etiske regler.

Danmarks Jægerforbund i samarbejde med Vildtforvaltningsrådet og Naturstyrelsen udarbejdet et sæt jagtetiske regler.

Foto: Dansk Skovforening.