Danmarks internationale forpligtigelse for biodiversitet i skov

Hvad er det for internationale forpligtigelser Danmark skal leve op til i forhold til biodiversitet.

Når Miljøministeren inden længe offentliggøre Naturplan Danmark vil det blandt andet være for at opfylde de krav som Danmark har forpligtiget sig til gennem internationale aftaler. Men hvad er det egentligt for aftaler Danmark har forpligtiget sig til at følge og hvilke krav stiller de til sikring af biodiversitet i skovene?

Det hele startede i Rio

Siden starten af 90’erne har tabet af biologisk mangfoldighed været på den globale, europæiske og nationale dagsorden og i 1992 underskrev Danmark FN’s Biodiversitetskonvention i Rio sammen med 189 andre lande. Konventionen har til formål at bevare den biologiske mangfoldighed, fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer samt at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved udnyttelsen af genetiske ressourcer.

Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest i 2020

Målet i Rio-konventionen var at standse tilbagegangen af i den biologiske mangfoldighed senest i 2010, men da dette mål ikke blev nået, indgik man på topmødøet i Nagoya oktober 2010 en ny aftale om at rykke målet til 2020. Nagoya-aftalen er baseret på en strategisk plan for de næste 10 år med 20 konkrete delmål.

Centrale delmål for skovene i Nagoya-aftalen:

• at alle landene inden 2020 skal indarbejde værdien af biologisk mangfoldighed i de nationale regnskaber,
• at alle lande inden 2015 skal udarbejde nationale strategier og handlingsplaner,
• at tabet af alle naturlige habitater inklusive skov mindst halveres og hvor muligt ophører, og at forarmning og fragmentering af naturarealer skal reduceres væsentligt og
• at 17 % af landarealet inklusive ferskvandsområder, som er særlige vigtige for den biologiske mangfoldighed og økosystemtjenester, er beskyttet.

Sådan sikres Nagoya-aftalen i EU

I EU er der lavet en biodiversitetsstrategi som beskriver hvordan vi på EU niveau sikrer opfyldelsen af Nagoya-aftalen. Strategien indeholder en vision for 2050, en overordnet målsætning samt seks mere udspecificerede målsætninger, hvoraf især de fire kan få indflydelse på skovpolitikken:

1. Sikre implementering af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
2. Frem mod 2020 skal økosystemtjenester og økosystemer sikres og retableres gennem en grøn infrastruktur og retablering af skadede økosystemer
3. Øge land- og skovbrugets bidrag til bevarelse og forøgelse af biodiversiteten, herunder at skove over en vis størrelse skal have udarbejdet forvaltningsplaner for at kunne modtage støtte efter landdistriktsordningerne. Der skal sikres sammenhæng med mål 1 og 2.
4. Bekæmpelse af invasive arter.

Samtidig er der i EU enighed om at alle skal bidrage til at standse tabet af biodiversitet på globalt plan.

Se evt. følgende artikel fra Skovens april nummer 2012 om Biodiversitet i skovene – krav, udfordringer og muligheder  (pdf-fil).

Ny aftale sikrer et historisk højt beløb til udviklingslandene

På den seneste FN Biodiversitetskonference i Sydkorea lykkedes det med Miljøminister Kirsten Brosbøl som central forhandler for EU at nå til enighed om en forpligtende aftale, der sikrer en fordobling af finansieringen af indsatsen for at stoppe tilbagegangen af klodens dyr og planter.

Det er en aftale for klodens natur, der sikrer et historisk højt beløb til udviklingslandene. For første gang nogensinde er der international enighed om at sikre milliarder af kroner til beskyttelse af truede arter, skove, koralrev og anden natur i udviklingslandene. Med aftalen er vi dermed kommet meget stort skridt tættere på at nå de vigtige mål om at standse tilbagegangen af klodens natur i 2020

– Kirsten Brosbøl.

Danmark blev desuden valgt til at repræsentere EU i det centrale FN-bureau for biodiversitet, der skal sikre fremdrift på området i de kommende år.