Træsektorens samfundsbidrag

32

Milliarder i direkte bidrag til BNP

15

Milliarder i skatteindbetalinger

51.400

Ansatte

Træsektoren skaber job og vækst og gode løsninger til klodens stigende klimaproblemer. Træsektoren udgør derfor et nøgleelement i en effektiv grøn omstilling af den danske økonomi.

I sektoranalysen “Træsektorens bidrag til samfundsøkonomien” kortlægges træsektorens betydning for Danmarks økonomi. På denne side præsenteres hovedpunkterne af analysen samt specifikke tal for skovbruget. Den samlede analyse kan downloades i boksen til højre.

Træsektoren er virksomheder, der arbejder med træ. Sektoren indeholder hele værdikæden for træ – fra det vokser i skoven, forædles og forarbejdes og til det finder sin endelige anvendelse – ofte som en del af en bygning eller et eksportprodukt.

Det private danske skovbrug leverer træ til forbrug og videreforædling i træsektoren for en værdi af omkring 700 millioner kroner årligt – primært til opskæring i træindustrien og til direkte brug i energiforsyningen. Derudover eksporteres træ for en værdi af ca. 400 millioner kroner direkte fra de private danske skove til brug i andre landes træsektorer.

I tillæg til Danmarks import af træ fra andre lande – primært Tyskland, Sverige og Østeuropa – for ca. 13,1 mia. kroner og de offentlige skoves træleverancer, betyder det at den danske træsektor, årligt har en samlet tilgang af træ for en værdi af mindst 13,8 milliarder kroner.

Download

Hent og læs hele sektoranalysen:

Læs

Læs analysen her på siden:

Bag analysen

Analysen er udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for:

  • Dansk Skovforening
  • Brancheforeningen Danske Byggecentre
  • Træ- og Møbelindustrien
  • Dansk Træforening
  • Dansk Energi

Kontakt

Christian Jürgensen

Politisk konsulent, Erhvervspolitisk afdeling

Telefon: 2780 5852

E-mail: cj@skovforeningen.dk

Træsektorens bidrag til samfundsøkonomien

Når træet flyder igennem træsektoren, forædles det til færdige produkter, hvorved der skabes værdier og aktivitet i dansk økonomi. Det forøger træets værdi med 35,3 milliarder kroner – fra 13,8 milliarder kroner til 49,1 milliarder kroner – og skaber beskæftigelse for 51.400 mennesker overalt i landet.

Korrigeret for værdien af serviceydelser, skatter og afgifter og øvrigt råvareforbrug svarer det til 32 milliarder kroner i direkte bidrag til BNP.

Derudover skaber træsektoren også afledte effekter der skaber økonomisk aktivitet i andre dele af samfundsøkonomien.

Den danske træsektors økonomiske bidrag og beskæftigelse i relevante brancher er vist nedenfor.

Skovbrug bidrager med 2,0 mia. kr. i BNP-bidrag og har 5.500 beskæftigede.

Skovbrug

2,0 mia. kr. i BNP-bidrag
5.500 beskæftigede

Træindustri bidrager med 4,1 mia. kr. i BNP-bidrag og har 8.500 beskæftigede.

Træindustri

4,1 mia. kr. i BNP-bidrag
8.500 beskæftigede

Papirindustri bidrager med 3,1 mia. kr. i BNP-bidrag og har 4.700 beskæftigede.

Papirindustri

3,1 mia. kr. i BNP-bidrag
4.700 beskæftigede

Møbelindustri bidrager med 1,5 mia. kr. i BNP-bidrag og har 2.000 beskæftigede.

Møbelindustri

1,5 mia. kr. i BNP-bidrag
2.000 beskæftigede

Bygge og anlæg bidrager med 12,4 mia. kr. i BNP-bidragog har 22.600 beskæftigede.Bygge og anlæg

12,4 mia. kr. i BNP-bidrag
22.600 beskæftigede

Engros- og detailhandel bidrager med 8,2 mia. kr. i BNP-bidrag og har 6.400 beskæftigede.Engros- og detailhandel

8,2 mia. kr. i BNP-bidrag
6.400 beskæftigede

Energiproduktion bidrager med 4,3 mia. kr. i BNP-bidrag og har 1.700 beskæftigede.Energiproduktion

4,3 mia. kr. i BNP-bidrag
1.700 beskæftigede

Skovbrug

Værdien af den private danske skovbrugssektors leverancer af træ til videreforædling i den indenlandske træsektor var i 2017 på knap 700 millioner kr. fordelt som angivet i figuren nedenfor.

Beskæftigelsen i de private skove

Træleverancerne til træsektoren bidrager sammen med træeksporten til skabelsen af 5.500 fuldtidsstillinger i den private skovbrugssektor.

Danmarkskortene nedenfor illustrerer antallet af fuldtidsbeskæftigede i de private skovbrug i hver af landets kommuner samt deres andel af den totale beskæftigelse.

Vejle kommune er med minimum 290 beskæftigede i privatskovbruget den kommunen med flest fuldtidsbeskæftigede, forfulgt af Silkeborg (265 fuldtidsbeskæftigede) og Viborg (223 fuldtidsbeskæftigede).

Sorø er derimod den kommune hvor beskæftigelsen i privatskovbruget fylder mest (1.6%) sammenlignet med den totale beskæftigelse i kommunen.

66 % af beskæftigelsen er i Jylland, 22 % er på Sjælland og 9, 2 og 1 % er på henholdsvis Fyn, Lolland-Falster og Bornholm

I tallene er dog kun medtaget private virksomheder med skovbrug registreret som hovederhverv. Dermed er tallene konservative skøn, som ikke er fyldestgørende.

Ved inddragelse af virksomheder med skovbrug som bierhverv og af skovforvaltere i de offentlige skove, er tallet større. Eksempler på ikke inkluderede arbejdsgivere er store offentlige aktører som Naturstyrelsen, landets 98 kommuner, Banedanmark og Forsvaret, samt store private godser og landbrug med skovdrift som bierhverv men med fastansat personale tilknyttet skovene.

Beskæftigede i juletræs- og pyntegrøntsbranchen er ligeledes heller ikke medtaget i opgørelsen selvom henholdsvis 20 og 85 % af den danske juletræs- og pyntegrøntsproduktion dyrkes i skovområder.

BNP og skatter

De private danske skove skaber direkte indtægter til statskassen for over 760 millioner kr. Samtidig bidrager træ hugget i både private og offentlige skove sammen med importeret træ til skatteindtægter fra træsektorens øvrige brancher på yderligere 14 milliarder kr.

Skovbrugssektorens direkte bidrag til BNP (Bruttoværditilvæksten) har været jævnt stigende over en længere periode og lå i 2017 på 2,0 milliarder kr.

I tillæg hertil genereres årligt et indirekte bidrag til BNP via skovbrugets køb af varer og serviceydelser fra andre brancher og sektorer på omkring 1 milliarder kr.

I nationalregnskabsmæssige sammenhæng opgøres skovbrugets produktion af produkter og serviceydelser årligt enten som direkte endeligt anvendt indenfor kategorierne; privat forbrug, offentligt forbrug, eksport, investeringsgoder og lagerændringer eller som indirekte anvendt i andre sektorers produktion som såkaldte halvfabrikater.

I opgørelsen er lagerændringer defineret som netto-vedmassetilvæksten af den stående skov i det pågældende år.

Skovenes lagerfunktion

I de seneste mange år har hugsten i skovene været lavere end tilvæksten, hvilket har betydet en positiv tilvækst i lagret og dermed en stigende opsparing i skovene til kommende generationer. Samtidig har det skabt CO2-bindinger og natur- og landskabsværdier. I år 2017 alene blev vedmasseværdien af tilvæksten i skovene opgjort til 390 millioner kr.

Anvendelse af skovenes produkter og serviceydelser

Nedenfor vises en opgørelse over den direkte endelige anvendelse af private skovbrugsvirksomheders produkter og serviceydelser i samfundet og en opgørelse over den indirekte anvendelse i andre branchers produktion.

Træ der sælges af skovbrugsvirksomheder til fx træindustrien vil efterfølgende enten blive eksporteret, købt af private eller offentlige forbrugere eller lagt på lager. Dermed indgår det i træindustriens og ikke skovbrugssektorens direkte endelige anvendelse af produktet i nationalregnskabet. Eller det bliver videresolgt til fx møbelindustrien og indgå her i produkters endelige anvendelse.

I 2017 leverede skovbrugssektoren produkter og serviceydelser til andre brancher for sammenlagt 1.4 milliarder kr. til brug i deres produktion. Heraf aftog træsektoren (energiforsyning, træindustri, møbelindustri, papirindustri, engros- og detail) 49%. Internt i skovbrugssektoren leverede skovbrugsvirksomheder produkter og serviceydelser til hinanden for et tilsvarende beløb.

Værdien af skovenes produktion af juletræer og pyntegrønt

Den private skovbrugssektor leverer indtægter fra juletræs- og pyntegrønt produktion for lidt over 300 millioner kr. årligt hvoraf omkring 85 % hentes hjem fra udlandet.

I gennemsnit er 4-7 % af skovarealet i private skove tilplantet med juletræer og pyntegrønt.